Råvare og materialer

BAMBUSGARN

BAMBUSGARN

Bambusgarn er et relativt nyt materiale i Danmark, men har i mange år været kendt i Tyskland. Bambus har rigtig mange gode egenskaber, som andre tekstiler ikke har. Derfor vil bambusgarnet også vinde mere og mere indpas. Generelt kan man sige følgende om bambusgarnet:

Ekstremt blødt

Bambusfibre har en rund og glat overflade, hvilket gør at det føles blødt og rart mod huden. Strukturen på garnet ændres ikke ved vask, og vil derfor ikke blive stift med tiden.

Lugthæmmende med antibakterielle egenskaber

En af de unikke egenskaber ved bambus er den antibakterielle effekt. Den antibakterielle virkning skyldes en antimikrobiel agent kaldet Bamboo Kun, som findes naturligt i bambusplanten. Bamboo Kun bekæmper mikroorganismer såsom bakterier og svamp.

Sved og fugt transporterende

Bambus kan optage ca. 70% mere fugt end bomuld. Udover at bambus optager fugten godt, afdamper den fugten på samme måde igen. Dette skyldes plantens meget fine struktur, som viser sig ved små kanaler i fibrene, der gør at fugten både optages og afdampes igen. Husk dog, at hvis strømperne anvendes i sko, bør man altid anvende en åndbare model, for ellers kan vand og sved ikke fordampe fra sokken. Sokken vil i stedet suge vand til sig, men fødderne vil føles tørre.

Bæredygtigt

Bambus vokser naturligt og hurtigt. Nogle steder ses bambusplanten som ukrudt, fordi den vokser så hurtigt og hæmningsløst. Derfor bruges der heller ikke gødning eller pesticider under dyrkningen. Derudover kræver det ikke meget at dyrke bambus, kun adgang til vand. Meget af arbejdet med at høste og dyrke bambus skal gøres manuelt, hvilket skåner miljøet.

En skærende kontrast til bambusproduktionen er bomuldsproduktionen, da det kræver rigtig mange ressourcer at dyrke bomuld. Dette skyldes, at bomuld oftest bliver dyrket steder, hvor der ikke er vand, men sol. Derfor kræver det mange maskiner, gødning, pesticider osv.

Alle produkter fra strømpekompagniet er desuden OEKO-TEX® Standard 100 certificeret. Certifikatet betyder, at tekstilerne er testet og godkendt ud fra de krav, som Oeko-Tex® stiller til indholdet af kemiske stoffer, der kan eller mistænkes for at kunne skade kroppen. Oeko-Tex® er verdens førende organisation indenfor sundhedsmærkning af tekstiler. Mærkningen betyder, at tekstilet ikke indeholder skadelige stoffer.

Temperaturregulerende

Bambusgarnet har en temperaturregulerende egenskab. Denne egenskab er funderet i de meget fine luftkanaler, der er inde i garnets fibre. En tommelfingerregel er at bambusgarnet kan regulere temperaturen med +/- 3 grader alt afhængig af kvaliteten.

Pas på den dårlige bambus!

Der sælges i dag rigtig mange strømper, underbukser mv. på nettet til næsten igen penge. Mange gange bruger ”sælgerne” argumenter som:

 

  • Storindkøb.
  • Abonnementsordninger (som du næsten ikke kan komme ud af).
  • Direkte levering fra fabrik.
  • Kun online salg.

Faktum er bare, at der produceres utroligt mange ”billige” varer i Kina uden nogen form for kontrol eller sikkerhed.

En god tommelfingerregel er derfor at se om strømperne/produkterne forhandles i fysiske butikker i Danmark, hvor varerne er underlagt streng kontrol. Mange utroværdige butikker giver ofte udtryk for, at det er en dansk hjemmeside med produkter, som er produceret i EU eller Østeuropa.

Ved at bruge billige strømper risikerer du også at bruge strømper, der er fyldt med kemi. Kemi der i sidste ende kan resultere i eksem og allergi. Mange billige bambusprodukter er desuden suppleret med billig bomuld for at holde prisen nede.

MERINOULD

MERINOULD

Merinould er noget af det bedste uld, der findes og kommer fra de får, der selvfølgelig hedder … merinofår.

Merinoulden jeg bruger i IQ sox uldstrømper kommer fra Italien, dette skyldes, at Italien har mange års erfaring i håndtering af tekstiler, og at jeg udelukkende bruger produkter, der er bearbejdet i Europa, af hensyn til din sikkerhed.

Merinould har rigtig mange fordele sammenlignet med almindelig uld, som er noget billigere.

Blandt de mange fordele ved merinould er:

  • Temperaturregulerende pga. de fine små luftkanaler, der er i ulden. Det er disse små luftkanaler, der gør merinoulden unik.
  • Beskytter mod svedlugt, fordi sveden optages i uldens struktur og afskærmes fra kroppen. På den måde kommer sveden ikke i kontakt med de bakterier, der vil få sveden til at lugte.
  • Smudsafvisende – Merinoulden er belagt med et micro-tyndt lag fedt, som beskytter mod smuds. Derfor er det vigtigt, at du bruger et vaskemiddel med lanolin. Lanolin er med til at vedligeholde fedtlaget. Ved brug af almindelig vaskemiddel vil fedtlaget langsomt blive nedbrudt, og ulden vil derfor miste sine gode egenskaber.

POLYAMID

POLYAMID

Polyamid er nylon, og blev oprindeligt udviklet til brug i nylonstrømper.

Men i dag bruger man også polyamid i almindelige strømper, da det har en række gode egenskaber, som man gerne vil supplere bambus og ulden med.

Polyamidens gode egenskaber er:

  • Slidstyrke og sejhed, som gør at din strømpe vil holde længere.
  • Optager ikke fugt.
  • Krølfri

LYCRA®

LYCRA®

Lycra er elastik, der er udviklet i Schweiz. I mange almindelige strømper og tekstiler bruges almindelig og billig elastan (elastik). Men i IQ sox er jeg gået over til Lycra, da det er mere holdbart, mere fleksibelt og produceret i Europa under tilsyn.

AKRYL

AKRYL

Kunstigt fremstillet tekstil, som i dag er rigtig blødt og slidstærkt. Mange der strikker, bruger ofte akryl til at øve sig på, da det er billigt og blødt. Man bruger ofte akryl i forbindelse med uld, da de har mange af de samme egenskaber, og passer derfor godt til hinanden. Akrylen er med til at holde ulden sammen, så den holder bedre og kan vaskes i maskine.

Vaskeanvisninger
og tips

Brug klar eddike i stedet for skyllemiddel

  • klar eddike holder også varmelegemet i vaskemaskinen kalkfrit, og din vaskemaskine holder derfor også længere.

 

Vask dine IQ sox ved 40 grader.

  • Dine strømper holder længere.
  • Du sparer energi og dermed penge.

Brug vaskemiddel med lanolin, når du vasker dine uldstrømper og andet tøj med uld.

 

Undgå brug af tørretumbler.

  • Strømperne holder længere.
  • Du sparer penge.
  • Strømper tørrer hurtigt på en tørresnor